9 marts.2018 – Projekt : Skriv en side om dagen.

Lisbeth havde mødt hendes veninde da de var unge teen´s (12 år) og med det samme  døbte hende Leelo  Pågrund af hendes orange hår med dreadlocks. (men også  fordi hun var en smule naiv.)Det var nu 8 år siden og de havde oplevet meget sammen. Det gjorde ondt på hende at Leelo blev ved med at falde for alle de SMARTENHEIMER. Lisbeth gad ikke mænd. hun havde prøvet men det havde bestemt ikke været noget at skrive hjem om.

Det var ved at blive mørkt. De gik på vejen der ledte til “sikkerhedszonene” de havde stadig et stykke vej endnu.  Man kunne fornemme varmen fra BRANDEN. De stoppede op på en af observationsposterne der lå langs vejen. Leelo stillede sig og stirrede hypnoticeret på flamerne fra branden i horisonten. Lisbeth gik over ved siden af. Det er smukt. sagde hun stille. Ja,men også frygtindgydende svarede leelo sagte. Det blev helt stille. Nu var solen helt væk, og det eneste lys der var tilbage  var det lys der kom fra BRANDEN.

Stilheden blev brudt af lyden fra en forhistorisk bil af den type  man kaldte en kassevogn. De to piger kikkede på bilen der  i høj fart kørte væk fra byen. den havde store hvide bogstaver på siden hvor der stod TECH.. Lisbeth kikkede på Leelo. Hun så ud som en indfødt fra junglen der ser sne for første gang . Lisbeth prøvede at starte.. ehmm.. hvad var det ? biler har været forbundt i mange år. kun nogle få statsinstanser har lov til at køre i dem ?

Leelos telefon ringede. Hej bo, ja, jeg er sammen med din søster. hahahaha, hun har sq nok slukket sin telefon. Leelo kikkede fjernet ud i horisonten.  Ja. mig og lisbeth er ude ved observations post  24. Mærkeligt tænkte Lisbeth. Andre mennesker kan sagtens kikke rundt når de snakker i telefon, De får sq ikke glasøjne når de snakker med nogen. Leelo forsatte. Nej vi har ikke set noget. andet end en bil der er kørt forbi i høj fart. Nej du, to sekunder, Leelos syn vendte tilbage, Nu var der liv i hendes øjne igen. Nope, branden ligner sig selv. Det er smukt. Leelos øjne blev igen glasklare. Om vi vil med hjem ? JA, Jeg kan lige spøger Lisbeth. Leelos øjne vendte tilbag. Lisbeth kikke på hende veninden med samme attitude som en der har set noget man ikke har set før .Leelo smiler til lisbeth. Det er Bo. Han har prøvet at få fat i dig. Han spørger om vi vil have et lift med hjem ? Lisbeth svarede med det samme. Ja da. og IGEN det var for undeligt tænkte Lisbeth. Imens skete det med Leelos øjne igen.  Ja, vi er på vej derhen. vi ses. Leelos øjne fik igen liv. Kom.   .vi skal møde ham ved den yderste station. De to piger begav sig af sted i mørket, imod den yderste station.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *